Jeg vil gøre det,

jeg er bedst til!

Efter 22 år i flere forskellige pengeinstitutter med fire år som filialdirektør og 12 år som underdirektør, er jeg nu klar til at gøre en forskel i det private erhvervsliv. Jeg brænder for udvikling, finansiering og investering samt det at få tingene til at lykkes. Jeg er en fighter, og jeg bliver mest motiveret, når andre giver op.

Jeg er købmand og samtidig fagligt velfunderet indenfor både finansiering og investering. Samtidig besidder jeg evnen til, at få folk til at samarbejde og til at få det bedste ud af alle situationer. Jeg kan tale og samarbejde på alle niveauer og trives både i jakkesæt på de fine kontorer og med gummistøvler på i landmandens stald.

Opgaver, jeg kan være med til at løse:

  • Bestyrelsesposter i professionelle bestyrelser.

  • Svære sager for pengeinstitutter – det kan f.eks. være, hvor dialogen er blevet anstrengt, og hvor der skal fælles fodslag til at se lyset.

  • Due diligence i forbindelse med køb og salg af virksomheder.

  • Strategiprocesser.

  • Midlertidig ledelse ved pludseligt opståede kriser.